$("#topSearch").on('keyup', function (e) { if (e.keyCode == 13) { alert("virker"); } });
Få vores nyheder på mail

Virksomheder på jagt efter maritime studerende

Nyhed   •   Nov 02, 2016 12:00 CET

Fokus var på praktik, job og karrieremuligheder i erhvervet da 36 tekniske og maritime virksomheder fra hele landet deltog i Erhvervsdagen på MARTEC. Mere end 600 studerende på uddannelserne til maskinmester, skibsmaskinist, skibsassistent og HF Søfart fik chancen for at møde virksomhederne.

Der var både store virksomheder så som Novo Nordisk, MAN Diesel & Turbo, Alfa Laval, Fibertex, Danfoss, Mærsk Line og Grundfos og en lang række små og mellemstore firmaer, der valgte at bruge dagen på MARTEC.

For direktør Pia Ankerstjerne er Erhvervsdagene vigtig i forhold til MARTECs mission om at levere kompetent arbejdskraft til industrien og sikre fortsat erhvervsøkonomisk vækst i regionen.

”Erhvervsdagen er vigtig i forhold til at give vores studerende indblik i de mange karrieremuligheder en maritim uddannelse giver adgang til. Desuden udbygger dagen relationen mellem industrien og MARTEC, og vi benytter lejligheden til at tage temperaturen på, om virksomhederne er tilfredse med det vores studerende kan, når de kommer ud på arbejdspladserne. Nogle af virksomheder griber chancen og holder relevante indlæg for de studerende om karrieremuligheder, nye teknologier og produkter ude i branchen.

Det var en fantastisk dag med masser af erfaringsudveksling, og vi er meget glade for at så mange virksomheder vælger at prioritere en dag på MARTEC i en presset hverdag. Helt specielt er det når ”gamle” studerende står og præsenterer deres egen virksomhed og engagerer sig i uddannelsernes fortsatte udvikling.”

Den store interesse er udtryk for at industrien efterspørger højt uddannet teknisk og maritim arbejdskraft. Alle MARTECs uddannelser er kendetegnet ved at bygge på håndværksmæssig erfaring kombineret med bred teoretisk viden om teknologi, ledelse, miljø og sikkerhed. Færdigheder som er efterspurgte af industrien, hvilket tydeligt kan aflæses i de lave ledighedstal.

Et godt eksempel er maskinmester-uddannelsen på MARTEC, som er en 3-4½ årig professionsbacheloruddannelse indenfor teknisk drift, optimering og ledelse. Uddannelsen kan læses af både studenter og faglærte og er en teoretisk uddannelse kombineres med praksis og hvor dimittenderne får adgang til jobs over hele verden som f.eks. projektleder, teknisk salg og rådgivning og meget.

MARTEC optager nye studerende på maskinmesteruddannelsen til januar 2017.

Se flere billeder her

Følgende virksomheder deltog i Erhvervsdagen:

  1. Fjordline
  2. Novo Nordisk
  3. Rohde Nielsen A/S
  4. JKS A/S
  5. Serman & Tipsmark A/S
  6. DESMI
  7. Wärtsila
  8. Hoyer Motors
  9. Grundfos
  10. Danfoss Drives
  11. Fibertex Personal Care
  12. IGE-XAO Nordic
  13. CUBIC
  14. Esvagt
  15. MAN Diesel og Turbo
  16. PlanEnergi
  17. KEMI-TEC
  18. Vestergaard Marine Service
  19. Orskov Yard
  20. Mærsk Line
  21. Frederikshavn Forsyning
  22. Safe Ocean Service
  23. Green Instruments
  24. Norisol
  25. BWT
  26. Skagen Skipperskole
  27. Forsvaret
  28. Aalborg CSP
  29. Ballard Power Systems Europe
  30. Hytek A/S
  31. Migatronic
  32. Hirtshals Yard
  33. CH Marine Consult
  34. Nord Elektro
  35. Alfa Laval
  36. Victor DST

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar