$("#topSearch").on('keyup', function (e) { if (e.keyCode == 13) { alert("virker"); } });
Få vores nyheder på mail

Projektfremvisning på MARTEC

Nyhed   •   Mar 19, 2018 12:57 CET

Studerende på Værkstedsskolen fortæller interesserede besøgende om deres projekt

For tredje år i træk åbnede MARTEC dørene for besøgende, da studerende på Værkstedsskolen viste deres projekter frem. Projekterne er en del af det indledende forløb til maskinmesteruddannelsen, og de studerende har selv stået for alle aspekter i tilblivelsen. Alle projekterne er nemlig lavet fra bunden, tegnet, planlagt, budgetteret og gennemført af 1. års eleverne, som alle kommer med en gymnasial eksamen.

Ca. 200 besøgende, familier, venner, studerende, undervisere, repræsentanter fra de studerendes praktikpladser m.fl. mødte op på MARTEC. Hvor blæsten ikke gjorde det kolde vejr mere indbydende. Heldigvis skabte alle de besøgende, en grill med pølser klar til alle der kom forbi, og en fantastisk atmosfære, varmen på det store værksted.

De studerendes egne projekter
I løbet af dagen kunne besøgende opleve projekterne som de studerende har arbejdet på i løbet af deres 2. semester på maskinmesteruddannelsens indledende forløb, Værkstedsskolen. Når en studerende starter på Maskinmesteruddannelsen med en gymnasial baggrund, starter forløbet med tre semestre på Værkstedsskolen, hvor man lærer alt det basale håndværksmæssige.

”Det er altid en stor tilfredsstillelse at følge de studerendes arbejde med disse projekter,” fortæller Martin Sørensen, adjunkt på MARTEC og fortsætter:
”De kommer alle med forskellige baggrunde og forudsætninger, og fælles for dem alle er, at de ikke er født med en skruenøgle i hånden. Men de kommer alle i mål med imponerende resultater, og kommer ud på den anden side med den håndværksmæssige værktøjskasse i orden.”

Ud over at tale med de studerende om deres projekter, fik potentielt kommende studerende mulighed for at tale med vejledere og undervisere, og høre om hvorfor et videregående studie, som maskinmesteruddannelsen, starter på en værkstedsskole, og ikke mindst høre lidt om dagligdagen på uddannelsen.

Det bedste projekt
Gæsterne kunne på dagen  stemme og nominere de tre projekter, som skal konkurrere om prisen som Årets Værkstedsprojekt. Prisen uddeles til maskinmestrenes dimission i januar og i juni, af Maritime Networks Frederikshavn, og består af en check på 5.000 kr. Følgende projekter er i år udarbejdet på Værkstedsskolen:

  • Modul til separering af elektrodeaffald
  • Bæltedrevet motorbøre
  • Granulat sortering
  • Handicapvenlig trappe
  • Mobil værkstedskran
    …og mange flere

Fakta 
MARTEC er et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter som udbyder alle de maritime uddannelser i Danmark. Uddannelserne spænder fra grunduddannelser til videregående polytekniske og nautiske uddannelser. Institutionen udbyder skibsassistent, HF-søfart, skibsmaskinist, maskinmester, sætte-, kyst eller fiskerskipper, styrmand og skibsfører uddannelserne. MARTEC administrerer også Skoleskibet DANMARK og driver en omfattende kursusvirksomhed med fokus på certifikatgivende kurser inden for det maritime, offshore og vindenergiområdet.

MARTEC og Skagen Skipperskole blev den 1. juli 2017 sammenlagt med henblik på at styrke udbuddet af de maritime uddannelser i den nordjyske region og kan nu tilbyde alle de maritime uddannelsesretninger. Også den maritime studentereksamen (HF-Søfart), som tilbydes sammen med Frederikshavns Gymnasium, er styrket, og eleverne tilbydes nu indkvartering på MARTECs skolehjem i trygge og kontrollerede rammer. Mere information på www.martec.dk

Kontaktpersoner 
Direktør Pia Ankerstjerne; tlf.: 9620 8888; e-mail: pan@martec.dk 
Kommunikations- og marketingmedarbejder René Kæseler; tlf.: 3012 3358; e-mail: rek@martec.dk

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar