Få vores nyheder på mail

Ny offshore kran på MARTEC lever op til international standard

Nyhed   •   Jun 28, 2017 15:00 CEST

Det er et imponerende syn der møder blikket, når man ankommer til den store græsplæne bag bygningerne på MARTEC - Kragholmen. De to andre stationære kraner, flankeres nu af en funklende ny grøn mobil kran, der med sin bom på hele 32,7 meter, strækker sig op over deltagerne til den formelle indvielse af kranen.

”Vores nye offshore kran bringer os helt på forkant med de nyeste standarder og krav fra industrien – samtidigt med at vi imødekommer offshore industriens ønske om, at skibsassistenterne får certifikat til at føre både landbaserede kraner og offshore kraner. Vi opgraderer nu skibsassistentuddannelsen og kan samtidigt tilbyde kursister træning på en rigtig offshore kran. Det bliver rigtig godt! ” fortæller uddannelseschef Kenneth Ø. Kirkegaard.

Kranen har en egenvægt på 28 ton, og bommen måler fuldt udstrakt 32,7 meter.

International standard
For at leve op til den internationale standard udstukket af den britiske standardiserings organisation, OPITO, har det været nødvendigt at få specialfremstillet kranen. Blandt andet skulle udhænget være længere end normalt, og førerhuset skulle være så stort, at der er plads til to personer - en kursist samt en instruktør. Kranen er udviklet og indkøbt gennem danske UN Mobilkraner A/S og produceret i Tyskland hos Maskinfabrikken Sennebogen.

”Samarbejdet med MARTEC har været spændende. Vi blev stillet over for en opgave, med meget specifikke krav der skulle overholdes og imødekommes. Det synes jeg er lykkedes til fulde. Jeg er sikker på, vi sammen er kommet frem til en unik og god løsning, der giver optimale forhold under træningen,” siger Salgschef Jørgen Andersen fra UN Mobilkraner.

Det har taget lang tid, at sikre sig, at alle OPITO standarder blev opfyldt, og de høje krav har betydet, at kranen både er væsentlig større og dyrere end oprindeligt planlagt. Det er magtpålæggende for OPITO, at alle krav overholdes, da OPITO certifikater er erhvervets garanti for, at en medarbejder har de rette kompetencer.

”Det har været udfordrende at finde frem til den rette kombination, som både opfylder de skrappe OPITO krav, og er økonomisk fremkommelig. Vi er meget taknemmelige for den generøse medfinansiering fra fonden Kattegat Silo og Den Danske Maritime Fond. Deres støtte har været afgørende for, at vi kunne indkøbe en offshore kran af denne kaliber. Nu glæder vi os til at komme i gang og tage kranen i anvendelse,” siger MARTECs direktør Pia Ankerstjerne.

Fakta
MARTEC er et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter som udbyder alle de maritime uddannelser i Danmark. Uddannelserne spænder fra grunduddannelser til videregående polytekniske og nautiske uddannelser. Institutionen udbyder skibsassistent, HF-søfart, skibsmaskinist, maskinmester, sætte-, kyst eller fiskerskipper, styrmand og skibsfører uddannelserne. MARTEC administrerer også Skoleskibet DANMARK og driver en omfattende kursusvirksomhed med fokus på certifikatgivende kurser inden for det maritime, offshore og vindenergiområdet.

Mere information på www.martec.dk

Kontaktpersoner Direktør Pia Ankerstjerne; tlf.: 9620 8888; e-mail: pan@martec.dk
Uddannelseschef Kenneth Ørum Kirkegaard; tlf.: 2164 2753; e-mail: kki@martec.dk
Kommunikations- og marketingmedarbejder René Kæseler; tlf.: 3012 3358; e-mail: rek@martec.dk  

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar